VI HAR VÆRET HER FØR Birk Thomassen 03.08 – 30.09.2023
with text by Niels Henning Krag Jensby
Announcement
Oblong præsenterer Vi har været her før, en udstilling af kunstner Birk Thomassen (b. 1988). Udstillingen viser 22 nye fotoværker, i dialog med tekst af forfatter Niels Henning Krag Jensby.
Værkerne i Vi har været her før beskæftiger sig med de rum, der gennem årtier, hvis ikke århundreder, har udgjort rammerne for seksuelle og intime relationer mellem mænd. Gennem et fokus på teksturer, overflader og aftryk forsøger den at optegne det kredsløb, hvorigennem disse steder og mennesker hele tiden påvirker hinandens historier, relationer og handlinger.
Oblong og udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst og Frederiksberg Fonden.
Curator: Jonathan Lieb
Coordinator: Casper Cosmus Alsøe
Graphic Design: Ray Weng
Related Programming
Fernisering, torsdag d. 3 august, 17.00–21.00
Oblong holder artist talk med Birk og Niels, samt oplæsning lørdag d.12 august 16.00. Både udstillingen og artist talk er en del af programmet for årets Copenhagen Pride.
Exhibition Statement
Vi ved ikke, hvad det er ved de her steder, der får os til at vende tilbage. Det føles nærmest, som om de klæber til os. Eller vi, til dem.
Hvis du nogensinde som voksen har prøvet at besøge den skole, du gik på som barn, ved du, hvad vi mener. Det er ikke en epifani eller nogen ekstatisk oplevelse. Der er ikke noget, der kalder på dig inde i de tomme klasselokaler eller ude fra skolegården. Men der er en fortætning der. En pludselig duft af nyvaskede linoleumsgulve. Der er noget, der ikke rigtig kan forlades, netop fordi du vendte tilbage og kom i tanke om, at du stadig kan huske det. Hvis du bare havde holdt dig væk, ville det være gledet ud i sandet. Og nu, hvor du står der igen, ved du, at du aldrig kan glemme det. Du finder måske en mursten, du engang lavede en ridse i med din cykelnøgle, eller ser den mørke markering på gulvet i idrætshallen fra dengang, du kom til at tage udendørssko på til indendørs idræt. Måske finder du lige præcis dét ar på dit skinneben, som asfalten på parkeringspladsen ridsede ind i dig. Og du opdager, at der engang fandt noget sted på dette sted. Og at det nu igen finder sted. For du har indfundet dig, og idet du lader din finger følge ridsen i stenen eller arret langs benet, udgør du det punkt, hvor før og nu mødes. Der, hvor du opdager, at stedet kun er hjemsøgt, fordi du hjemsøger det. I har efterladt en rest i hinanden. Og snart brister I.
—Niels Henning Krag Jensby (2023)
Artists
Birk Thomassen (b.1988) er uddannet i Fine Art Photography fra Glasgow School of Art i 2016. Thomassen arbejder med fotografi som medie, og beskæftiger sig med temaer som frihed, sex og identitet. Både på et abstrakt plan, i forhold til emner som seksualitet og religion, men også på enmere konkret og fysisk måde, gennem at se på kroppe, grænser og kødelighed.
Niels Henning Krag Jensby (b. 1991) er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og Aarhus Universitet i 2022. Han debuterede med romanen Techno i 2016, som han modtog Bogforums Debutantpris for. Hans arbejde som skønlitterær forfatter og oversætter kredser om vold og ekstase i homosociale og -seksuelle fællesskaber, samt hvordan queer temporaliteter gennemtrænger og påvirker disse fællesskaber.
Installation Views
Selected Works
Installation Photos and Documentation: Mads Holm